Hos Sjøholm MC bekymrere vi os om vores kunder.
Vi vil gerne informere dig bedst mulig omkring vedligeholdelse af din EL-Scooter så du bliver så glad for den, at du vil bruge den hver dag.
For jo mere du bruger den, desmere tryg bliver du med den.
Herunder finder du nyttig viden, og husk du er altid velkommen til at komme forbi butikken og få en snak og et godt råd.
Når man har fået en ny el-scooter, eller hvis man har fået skiftet batterierne på el-scooteren, vil der være ca. 80% kapacitet på batterierne.
Der vil gå 8-10 køreture og efterfølgende opladninger, før batterierne har fuld kapacitet - batterierne skal køres i gang.
Din el-scooter bør altid sættes til opladning, efter hver kørsel og forblive tilsluttet indtil næste kørsel. Når batterierne er fuld opladet, skifter opladnings proces til vedligeholds proces og forbruger dermed ganske lidt strøm.
Det er vigtigt at holde dit batteri vedlige
Hvis der mest køres korte ture, vil batterierne tage virkning efter dette, der kan således ikke udmiddelbart køres langture.
Dette er ikke en fejl på batteriet!
Man kan få batteriet til at køre længere ved at køre længere og længere ture, og derved få virkningsgraden i batterierne op igen.
Hvis batterierne køres helt tomme, vil det forringe levetiden.
Hvis el-scooteren ikke har kørt i lang tid, kan det være nødvendigt at køre batterierne i gang igen.
Dette gøres ved at køre først korte ture, derefter længere og længere ture.
Opbevares scooteren i længere tid uden brug, anbefales det, at oplade hver 3. uge, i stedet for at laderen står tilsluttet hele tiden
Det kan anbefales at få udført et årligt serviceeftersyn på din el-scooter, også selvom du ikke køre så meget.
Der kan hurtig opstå små fejl eller mangler, og får at det ikke skal udarte sig til større problemer, med deraf følgende større udgifter, bør du jævnligt få foretaget et serviceeftersyn på din el-scooter.
Ved service gennemgår vi følgende punkter:
Prisen for service er kr. 799,- + div. matrialer.
I forbindelse med dette service tilbyder vi at hente og bringe dit køretøj for kr. 599,-
Ring til os på tlf. 7442 4334 og aftal en tid.
En el-scooter med en maks. hastighed på op til 15 km/t betragtes i lovmæssig forstand som en cykel af langt de fleste forsikringsselskaber.
Det vil sige at den hører med under hjemmets indbo, familie- eller husstandsforsikring som dækker ansvar, brand og tyveri m.v. for cykler/cyklister - og dermed også el-scootere.
Det vil derfor som hovedregel ikke være nødvendigt at tegne en særskilt forsikring til el-scooteren.
Vi anbefaler dog altid vore kunder at de kontakter deres forsikringsselskab og forhører sig, eller får det specielt noteret som værende omfattet af forsikringspolicen.
El-scootere betragtes i færdselsloven som cykler, dette betyder at man skal følge reglerne som var man på cykel.
Maks. tilladte hastighed for en el-scooter er 15 km/t.
Ved hastigheder over 6 km/t skal man skal køre i vejkant eller på cykelstien.
Kører man derimod under 6 km/t. betragtes man som fodgænger, hvilket betyder at man må køre på fortovet.
Der skal anvendes lys i lygtetændingstiden (tiden mellem solnedgang og solopgang samt i diset og tåget vejr).
Der er ikke lovkrav om at benytte styrthjelm og sikkerhedsseler.
Hvad betyder det når vi skriver at din EL-Scooter kan køre op til 45 km på en opladning ?
Hvorfor opgiver man ikke en bestemt rækkevidde køretøjet kan køre, i stedet for en vejledende afstand.
Når man bruger batterier som "brændstof" til et køretøj, kan man på en del punkter sammenligne det med benzin på en bil, og som du kender det fra en bil, er det meget forskelligt hvor langt bilen kører pr. liter, og det samme er gældende på en EL-Scooter.
Der er en lang række parametre som har indflydelse på køre rækkevidden:
Vægten som El-scooteren skal flytte
Terræn hvor man kører. Er det bakket terræn, er underlaget fast.
Perioder med lave temperaturer påvirker både batteriets kapacitet og ydeevne negativt.
Ved lave temperaturer aftager kapaciteten i batterierne (ved -10° falder kapacitet til ca. 60%).
Batterier har ved normalt brug, en levetid på op til 900 op- og afladninger. Hvis batteriet aflades til 80% af kapaciteten falder levetiden til ca. 100 op-
og afladninger.
Kapaciteten samt ydeevnen reduceres henover batteriets levetid, ca. 10-30% pr. år.
Før batterierne opnår deres fulde kapacitet skal de oplades min. 10 gange
Har du modtaget tilskud / bevilling til køb af el scooter?
Du kan bruge din bevilling fra kommunen til at købe ny eller brugt el-scooter her hos Sjøholm MC Vølundsgade 17 6400 Sønderborg.
Får at opnå bevilliget tilskud til køb af el scooter, skal du opfylde nogle kriterier i serviceloven og indsende en ansøgning til egen kommune.
https://sonderborgkommune.dk/borger/hjaelpemidler-og-boligaendringer
Ansøgningsprocessen kan tage op til flere måneder, og reglerne er desværre ikke ens i alle kommuner.
§112, hjælpemidler:
Kommunen yder 100% tilskud til køb af el scooter.
Efterfølgende tilpasning, service, reparation af elscooteren godtgøres ligeledes 100%.
§113, forbrugsgoder:
Kommunen yder 50% tilskud til køb af el scooter, dog med et fastsat maksimumbeløb, sædvanligvis 10-12.000 kr.
Efterfølgende tilpasning, service, reparation og udskiftning af el-scooteren godtgøres ikke af kommunen.
På nedenstående skema kan du få et overblik over hvad du måske kan få tilskud til, men husk at hvis du ikke søger får du ikke noget, og det værste der kan ske, er at du får et nej.
Selv om varianter fra to forhandlere kan ligne hinanden udenpå, er der ofte store forskelle, når man kigger på de vigtige dele som f.eks. motor, batteri, lys og affjedring.
Det er alt sammen det, der betyder noget for den glæde, man har som ejer af en el-scooter i hverdagen.
CP Mortensen står som designer og producent inde for, at kvaliteten af alle vores maskiner er i orden. Det er os, der bygger maskinerne, udvælger de bedste producenter af enkeltdele og os der gennemfører CE-mærkningen.
Med andre ord – vi er garanten for din nye el scooter.
I det følgende kan du se, hvor vores modeller skiller sig ud på afgørende punkter:
Der er forskelle på motorerne i vores to serier.
Go-EL el-scootere er dyrere end Smart-el, og derfor bedre på nogle punkter.
Bl.a. har de længere rækkevidde, men ikke alle har brug for at køre lige langt mellem opladningerne.
Alle motorer er fremstillet af udvalgte producenter.
Motorerne er gennemprøvet og er klasser bedre end, hvad mange af vores konkurrenter udstyrer deres produkter med.
Vores modeller GO-EL 270, 340, 440, 840 og 950 adskiller sig ved deres specielle ratstamme, hvor man kan justere styret trinløst.
Kontrolpanelet er meget overskueligt og viser bl.a. hastighed, kørte km og resterende batteritid.
SMART-EL kontrolpanelet er mere enkelt opbygget og viser bl.a. batteriets kapacitet.
Vi har valgt at bruge LED-lys, der hvor det har været muligt.
LED-pærer giver et super godt lys, og det sparer strøm på batterierne.
Desuden holder LED-pærer længere end de gammeldags glødepærer. Og nok så vigtigt, så lyser LED-pærerne på din el scooter lige så godt som en bil, så du både kan se og blive set på vejen.
Hvis du prøver en tur på en af vores el- scootere, så vil du straks mærke, at den er meget behagelig at køre på.
Det er den blandt andet, fordi vi har været ekstra kræsne med affjedringen.
Faktisk er vores el scootere forsynet med samme type støddæmpere, som sidder på biler, så vores kunder kan nyde en blød og behagelig kørsel uden stød op gennem kroppen.
Vores to topmodeller, GO-EL 840 og 950, har endda uafhængigt ophæng på forhjulene.
Det er ikke kun motoren og batterierne, der driver din el scooter frem.
Motorstyringen er en vigtig del, og hvor mange producenter nøjes med en motorstyring på 120 Ampere, har vi monteret en motorstyring på hele 200 Ampere på modellerne GO-EL 440, 840 og 950.
Det sikrer ekstra trækkraft.
For alle vores maskiner gælder det, at vi har valgt motorstyringer af højeste kvalitet, og i en udgave der matcher de pågældende el scootere.